Det er nu, det gælder | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
25. maj 2017

Hvis ønskerne om at få bronzemedaljer skal opfyldes, er det nu, det gælder. Så er der intet andet end en sejr på lørdag den 27. maj i Blue Water Dokken, der tæller.

Som bekendt tabte vi med et mål til modstanderne, BSV, i Silkeborg i den første af de afgørende kampe, og da kampen om bronze afgøres bedst over tre kampe, er det ikke antal mål, der tæller. Det er sejre!

Det betyder, at BSV kan nøjes med uafgjort i Esbjerg lørdag, for at få bronze. For at det ikke skal ske, har vi brug for din opbakning.

Det er en kendt sag, at mange medlevende tilskuere på "lægterne" er med til at give spilerne lige det sidste, der kan være afgørende for en sejr.

Der er derfor al mulig grund til at møde op i Blue Water Dokken lørdag aften, og ud over en både spændende og intens håndboldkamp har du mulighed for en ekstra overraskelse.

Godter

Det Faglige Hus er kampsponsor, når drengene fra Ribe-Esbjerg HH møder Bjerringbro-Silkeborg kl. 18.30. Det Faglige Hus er klar ved deres stand fra kl. 17.00, hvor de giver en gavepose til de første 200 voksne.

I gaveposen er der lidt godter, og du har også mulighed for at få en sodavand/øl i salgsboden i hallen, hvis du kommer hen til dem.

De glæder sig til at se dig ligesom vi i REHH gør det.