En stor tak til de frivillige | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
17. juni 2017

De 30-35 frivillige, der sørger for alt det praktiske arbejde i forbindelse med afviklingen af Ribe-Esbjerg HH’s hjemmekampe, udfører et fantastisk arbejde.

Det er REHH fuldt bevidst om, og de frivillige blev fredag aften takket for deres store indsats ved en afslutningsfest på ECH Park i Esbjerg.

I festen deltog også en stor del af ligaspillerne, trænerduoen samt administrationen, og hotellets fine og lækre buffet blev indtaget med stor fornøjelse i den hyggelige restauration, inden selskabet forlagde residensen til et selskabslokale. Her gik snakken lystigt ind i mellem talerne, gaveuddeling og en konkurrence om håndbold, som kampansvarlig Orla Dahl havde sørget for. Og den beviste, at ikke alle frivillige er så store håndboldeksperter, som de måske selv tror. I hvert tilfælde var der ingen, der havde alle svarene rigtig.

Orla Dahl (i midten) bød velkommen og takkede de frivillige for en kæmpe indsats.

Orla Dahl takkede spillere og trænere for en fantastisk sæson. Som han sagde, har afslutningsfesten de tidligere år ligget på et tidligere tidspunkt end i år, for de foregående har det enten drejet sig om nedrykningsspil eller en tidlig sommerferie.

De frivillige takkede han for en kæmpe indsats, hvor der har været store udfordringer ikke mindst i forbindelse med hjemmekampen i Esbjerg, hvor der også var en vigtig fodboldkamp hos naboen på samme tid.

Og netop det, at de frivillige havde klaret opgaven så flot, gjorde, at Orla Dahl så med fortrøstning hen på de europæiske kampe, der kommer.

 

Mogens B. var en af vinderne i tipskonkurrncen og fik præmien overrakt af Cecilie mens Anette kiggede på.

Uden mad og drikke ..........