Føring sat over styr | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
29. januar 2016

30-30 blev resultatet, da vi torsdag aften mødte Skjern Håndbold i en træningskamp i Ansager.

Et flot resultat, hvor det dog skal understreges, at ingen af holdene stillede i stærkeste opstilling. Vi manglede således Morten Nyberg, der først ventes klar til kampen mod Nordsjælland efter sin operation for en sportsbrok.

- Der var mange fine ting, og det var ganske glimrende. I de perioder, hvor vi spiller godt, spiller vi rigtig godt, men vi mangler lidt mere kynisme. Når man fører med tre til fire mål med fire minutter tilbage, skal vi lade være med at afslutte så hurtigt som i går. Vi spiller med for stor risiko og for lidt klogskab. Det er noget, vi skal have fokus på, siger cheftræner Claus Uhrenholt.
Arkivfoto: elkjaerfoto.dk