Kampen mod BSV er en plus-kamp | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
5. december 2016

Når vi onsdag møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane i Silkeborg, er det 888ligaens for tiden næstbedste hold, vores spillere skal op mod, og der er ingen tvivl om, at det bliver en vanskelig opgave.

- Det er som altid en plus kamp for vores vedkommende, når vi møer dem ude. Nu må vi se hvor slidte de er, efter det hårde program, de har haft i Champions League. Men BSV har en bred trup med klassespillere, påpeger cheftræner Claus Uhrenholt.

- Holdet ligger nok på andenpladsen, men det er jo ikke sejre med mange måls forskel, de har hentet.

- De vinder kampene, og det med, at det er relativt snævre sejre, skal man ikke lægge så meget i.

- Det er glimrende hold, og de har mange spillere, der kan være kampafgørende. Hvis ikke én har dagen, er der måske andre der tager over.

- De har spillet CL i en dødspulje, og de vinder alligevel i ligaen. Det er tegn på kvalitet og højt niveau. Det var der andre hold, der var gået ned på.

- Det er rimeligt imponerende, at de kunne holde sig så stabilt i ligaen samtidig med kampene i Champions League. Det er ikke de små modstandere, de har mødt. Det er toppen af poppen. De er i gruppe med nogle af Europas bedste hold. Den hårdhed og tempo, der er i CL, har de taget med i ligaen.

- Vi skal i onsdagens kamp have fokus på vores egne ting. Vi kan godt spille god kamp men tabe og alligevel være tilfreds. Det handler om at lave den præstation, vi kan være tilfredse med, og så må vi se, hvad der tår på tavlen.

- Men BSV tabte til GOG.

- Det var på Fyn, og hvis vi møder dem en dag, hvor deres målmænd kun har fire redninger, har vi også en chance.

- Vi har et hårdt program fra nu og til den 23 december med flere udekampe. Nu tager vi til Silkeborg og udfordrer BSV for at få et godt afsæt til de sidste kampe før jul.

Claus Uhrenholt fortæller, at Mark Nikolajsen er ude med en hjernerystelse, og om Jonas Hansen kan spille efter sin hjernerystelse er i skrivende stund ikke afklaret.