Onsdag formiddag havde Ribe-Esbjerg HH inviteret til foredrag med bestyrelsesformand i FC Midtjylland, Rasmus Ankersen. Bestyrelsesformand m.m. bør der nok retteligt stå. Udover den post er han nemlig også sportsdirektør i den engelske Championship klub, Brentford, forfatter til adskillige bøger, de fleste omhandlende motivation, ledelse og præstation både i erhvervslivet og i topidræt, samt foredragsholder og mentaltræner.
Foredraget handlede om sult. Sult som en katalysator for præstationer. Sult som drivkraft. Sult som det bærende grundlag for menneskets higen efter succes. Og anerkendelse. Og som en måde for særligt idrætspersonligheder fra fattigere egne at drive det til noget på steder af kloden, hvor den sociale mobilitet er næsten lig nul og polariseringen mellem rig og fattig voldsom og ubeskrivelig. Besøg på nogle af de mest sagnomspundne træningsanlæg i verden overraskede Ankersen, fortalte han. Der var jo ingenting. Groft sagt. Ingen komfort. Ingen højteknologiske træningsmaskiner eller udstyr. På Jamaica, hvor nogle af verdens bedste sprintere er udviklet fra den samme atletikklub, var der ikke engang en cindersbane med kunststof eller slagger som underlag - men græs. De løber på græs de allerstørste sprintere. Træner på det hver evig eneste dag. Nedslidt godt nok. Nedslidt så det ligner en løbebane på afstand. Men alligevel??
Tanken med den manglende komfort er ikke kun begrænsede økonomiske midler, men også at der hele tiden skal være et nyt bjerg at bestige. For sportsudøveren og sportsklubben, og når man fører tanken videre, erhvervsvirksomheden og medarbejderen. At sulten skal overføres til kommende udfordringer og opgaver, for den enkelte og/eller for teamet. At det derfor kan give mening at sadle om i en virksomhed, også selvom det da går meget godt på bundlinjen, når man sidder tilbagelænet i den blødt polstrede stol bag skrivebordet og beskuer regnskaberne. At sadle om inden krisetegnene dukker op. Inden vel at mærke, ikke midt i, så kan det være for sent. At have respekt for at markedsforhold hurtigt kan ændre sig. Og at det altid, uanset hvilken branche man befinder sig i, handler om at være på forkant med udviklingstendenser og tegn.
Postulatet er, at komfort giver mæthedsfornemmelse. Og med mæthedsfornemmelsen kommer mageligheden. Og ligegyldigheden. Og hvis den slags ting sniger sig ind, så standser den bærende kraft og dedikation til det at ville være bedre. Til det at ville løbe hurtigere. I morgen og i overmorgen. Og i al fremtid. Uanset om det handler om den enkelte idrætsudøver, sportsholdet eller erhvervsvirksomheden.
Foredraget var godt og levende fortalt. Og først og fremmest var indholdet spændende. Og tankevækkende. Ikke kun for sportsfanatikere men også for erhvervsledere og medarbejdere i enhver form for virksomhed. Når mageligheden og komforten sniger sig ind, når sulten tilfredsstilles, lurer ligegyldigheden lige om hjørnet.
/Sune Agerschou
Facebook
Twitter
Instagram