Mandag kan afgøre tingene | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
19. marts 2017

Når vi i aften, mandag (20. marts), spiller mod SønderjyskE, kan vi sikre os den endegyldige plads i slutspillet med en sejr.

Før kampen ligger vi på en 7. plads med 24 point for 23 kampe, mens Mors-Thy Håndbold er lige under med 23 point for 24 kampe på 8. pladsen, der som bekendt er den sidste plads, der giver adgang til slutspillet.

På 9. pladsen ligger Århus Håndbold med 21 point for 24 kampe, mens HC Midtjylland er nummer 10 med 20 point for 24 kampe og SønderjyskE er nummer 11 med 11 point for 23 kampe.

En sejr til os i aften vil betyde, at vi når på 26 point, og med kun to spillerunder tilbage efter mandag, kan Århus maksimalt nå 25 point, mens Midtjylland kan nå 24. Og vinder vi over SønderjyskE, er de fortsat på 19 point og kan ikke hente os.

Altså er en sejr til vores ligahold mandag aften ensbetydende med en plads i slutspillet.

Skulle vi tabe den kamp, er der stadig gode chancer for en plads i slutspillet, men så er "billetten" ikke sikret endnu.

Der er derfor al mulig grund til at møde op i Blue Water Dokken denne mandag aften og heppe på det lokale ligahold.