Mere end 1100 så spinnere køre mere end 2 millioner ind! | Nyheder | REHH

Johnny Tauman
22. marts 2018


Imponerende antal VIP-gæster – mere end 1100 – var samlet i Loungen inden opgøret mod SønderjyskE.
Der kom simpelthen så mange, at det var nødvendigt at tage 3. sal i brug!!

VELKOMST MED TRE NYE SPONSORER
Da Sune Ahrenkiel tonede frem på de mange skærme for at byde velkommen, var de første allerede i færd med at spise de mange lækkerier fra Den Røde Okse.
Sune Ahrenkiel fortalte kort om dagens program – og bød velkommen til tre nye sponsorer:


STARK, Esbjerg

B8 Kontormøbler

AMERIKANSK LOTTERI AFLØSTE TIPS
Tips-konkurrencen var erstattet med et Amerikansk lotteri. SGI’s U14 og U16 drenge solgte lodder med mulighed for at vinde formidable præmier som fx. et hæve-sænkebord med tilhørende kontorstol fra B8 Kontormøbler til en værdi af 13.500 kr. Vindernumrene er oplyst i anden artikel her på siden.
ESBJERG FESTUGE
Annette Posselt fra Esbjerg Festuge fortalte om dette års udgave af Esbjerg Festuge, som vil byde på 220 gratis aktiviteter. Annette fortalte, at Esbjerg Festuge er afhængig af sponsorater – og berørte også kort, hvordan sponsorer kan anvende ”folkefesten” i deres lokale markedsføring. Banneret er fra 2017!


FLOT BUFFET FRA DEN RØDE OKSE
Søren fra Den Røde Okse sprang præsentationen af dagens buffet over, da mange allerede havde været ved buffet-bordene første gang – men som der fremgår af billedet, så var der mange udsøgte retter med kød fra Slagter Theilgaard, grønt fra Bjørn K Erhverv og brød fra Guldbageren.

KROATISKE VINE FRA SCANDINAVIAN WINE
Kaj fra Scandinavian Wine præsenterede dagens vine, som hænger sammen med klubbens kamp mod kroatiske Nexe. Kaj fortalte, at hans kontakt under kampen i Esbjerg ville sørge for, at der ville komme ”vinprøver” med fra returopgøret – men at disse aldrig nåede frem. Så derfor har Scandinavian Wine selv fået de vine frem, som er udsøgt til dagens buffet. Hvidvinen FERAVINO DIKA GRASEVINA - en dejlig sommervin, anbefales nedkølet til 8-12 grader, rosevinen FERAVINO DIKÁ ROSÉ med serveringstemperatur 8-10 grader samt vingårdens førende produkt - rødvinen FERAVINO MIRAZ COVEÈ.


SPINNING MIDT I LOUNGEN
Midt i loungen var der opstillet spinningscykler – hvor 20 hold på en time skulle forsøge at køre et større sponsorbeløb ind end forrige år. Der blev snakket 1½ million kroner – optimisterne troede på 2 millioner.
VIP-gæsterne støttede undervej ved spurter – og både omkring 1 million, 1,5 million var der mange klapsalver. I slutfasen blev de svedige ryttere heppet til at overgå sig selv- se bare billederne!
2.022.725 KR!

Det var den superprofessionelle Freddy Fey, der styrede hele showet på bedste vis – inkl. præmieoverrækkelsen.

TO TRÆNERE SOM BEGGE VILLE VINDE
Kim Nikolajsen stod for dagens interview med de to cheftrænere: Ryan Zinglersen, REHH og Kasper Christensen, SønderjyskE. Indledningsvis kan vi konkludere, at Ryan ramte meget tæt på dagens resultat – nemlig en sejr til hjemmeholdet på (31-28) (kampen sluttede som bekendt (30-28)) – mens Kasper Christensen pegede på en SønderjyskE sejr på (22-25). Kasper Christensen præciserede vigtigheden af to points i aftenens kamp – det ville give SønderjyskE et langt bedre udgangspunkt i ”nedrykningsspillet”.
RYAN ZINGLERSEN GAV KLAR BESKED
Kim Nikolajsen tog fat i KIF Kolding København kampen, hvor Ribe-Esbjerg HH efter en større føring midt i 2. halvleg faldt sammen. Ryan var klar i sin vurdering: ”Det var en skandale, at vi ikke fik point med!” Han fortalte herefter, at spillerne på HOLDET er GODE nok! ”Og så skylder vi noget til tilskuerne og alle de, der har cyklet millioner ind – EN SEJR!”
I PAUSEN
Der var pauseforfriskninger fra Aakjær til de 1100 VIP-gæster.
Foto: tau-press
OVERSIGT FOR SPINNINGSHOLDENES PRÆSTATIONER