Der var store ambitioner, da Thomas Hintze overtog ejerandelen i HC Midtjylland for år tilbage. Herning skulle have et klassehåndboldhold, der skulle helt til tops i ligaen - det var meldingen. Det virkede som om, der var alvor bag ordene, i hvert fald når man anskuede det på den korte bane, og når man betragtede den spillertilgang, der blev annonceret. Dyre og dygtige navne som Espen Lie Hansen og Eivind Tangen skulle sammen med en række andre profilerede spillere være med at sejle den nye håndboldskude sikkert i havn. Og havnen var toppen af den danske Liga. Intet mindre.
Det kom til at gå anderledes. Pengetanken forsvandt, og der var nok heller ikke den økonomiske opbakning i lokalområdet, som Hintze havde håbet på. Summa summarum er, at der nu – i april 2018 - blot er et par spillere tilbage fra det ligahold, der startede sæsonen tilbage i september. Derfor er det et decimeret hold, REHH nu skal møde. Et hold bestående af fortrinsvis amatørspillere, som pludselig er havnet i en situation, hvor de skal ud at spille ligakampe mod professionelle. Det startede – ikke så overraskende - rigtig skidt i de første kampe efter den massive afgang. Kæmpenederlag efter kæmpenederlag og surmuleri rundt omkring i krogene i det danske håndboldland. Hvad katten var det for noget? At sælge et helt hold fra midt i en sæson og konkurrenceforvride hele ligaen, fordi nogle hold mødte HC Midtjylland i stærkeste opstilling to gange – og tabte på det, mens andre fik lov at bade sig igennem en kamp mod ungdoms – og andet-holdspillere med sikre sejre til følge og næsten gratis points til kontoen. Siden blev nederlagene mindre og mindre og i de sidste kampe, virker det som om de nye spillere i HC Midtjylland har vænnet sig lidt mere til tempoet, i hvert fald er det slut med kæmpenederlagene på det niveau der indledningsvis var tale om.
Alligevel er der ikke så mange dikkedarer for REHH inden mødet. Den kamp skal vindes, og den skal vindes sikkert. REHH skal ikke kæmpe mod HC Midtjylland, men skal kæmpe mod sig selv, det er sådan det er. En middelmådig præstation af vores drenge i Skanderborg blev fulgt op af en mangelfuld ditto mod SønderjyskE i mandags, så der er lagt op til en vis form for gengældelsesprojekt mod HC Midtjylland. Forhåbentligt. Sæsonen går på hæld nu, og det er tit det sidste indtryk, som varer ved. Hos spillerne. Hos sponsorerne. Hos tilskuerne. Midtjyderne kommer som skrevet med en række helt ukendte spillere, som til daglig bevæger sig rundt i 2. division eller på klubbens ynglingehold, og de har nu fået chancen for at vise sig frem på øverste hylde. Spændende for dem. Uden tvivl. Baggrunden er knap så spændende. Men de midtjyske spillere kan spille helt frit. Ingen forventer noget.
Tager vores drenge kampen alvorligt, og det skal de, så vinder vi den kamp uden problemer. Går vi derimod ind til kampen, som en hvilken som helst træningskamp mod et sekundahold, er det ikke umuligt, at der kan opstå problemer. Det er set før, at lavere rangerede hold i eksempelvis pokalturneringer, skaber store overraskelser. Det handler om at sætte tingene på plads fra start og gå motiverede til opgaven. Ret meget mere er der ikke at sige om den kamp, som kan blive et af de – foreløbigt - sidste i et ganske trist håndboldkapitel på hedens herrefront.
/Sune Agerschou
Facebook
Twitter
Instagram