Sune Agerschou ude på ubestemt tid | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
14. december 2017

Vikarierende træner Sune Agerschou, der som bekendt tog midlertidigt over med succes i Ribe-Esbjerg HH, da cheftræner Jan Leslie stoppede, er ude på ubestemt tid. Sunes fravær er relateret til de hovedproblemer, som han er påvirket af grundet hans kroniske hjernerystelse. Det er endnu uvist, hvornår Sune Agerschou vender tilbage.

”Vi ønsker Sune rigtig god bedring. Lige nu er det vigtigste, at han får alt den ro, som han har brug for”, siger formand Holger Refslund.

Klubben arbejder fortsat på en permanent løsning på trænerposten. Indtil da varetager U18- og talenttræner Marc Uhd træneropgaven for Ribe-Esbjerg HH’s ligahold, som han har haft i samarbejde med Sune Agerschou de seneste kampe.