Tillykke piger | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
5. maj 2016
I en medrivende og i sandhed nervepirrende kamp mod FC Midtjylland lykkedes det vore "roommates" i Blue Water Dokken, Team Esbjerg, at vinde det danske mesterskab i håndbold.
Team Esbjerg vandt Primo Tours Ligaen i grundspillet, og de kronede værket med guldmedaljer denne torsdag aften i Blue Water Dokken. En sejr, der bragte byen i en sand rus.
Team Esbjerg slog Midtjylland med 20-17 - nøjagtigt de samme cifre, som Midtjylland havde vundet med i det første opgør i egen hule.
Det betød afgørelse på straffekast, og her sikrede Team Esbjerg sig sejren med 5-3.
Stor tillykke herfra til de dygtige piger, som vi glæder os til at følge i Champions Leaque.
På billedet er det Susanne Kastrup Forslund, der jubler.
Foto: DHF.