Tobias havde bedste gummiarm | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
24. februar 2015
De unge kan også spille håndbold.
Det viste tre af slagsen i pausen i landspokalturneringen i Invactor Arena tirsdag aften.
Her blev "det danske mesterskab i gummiarm" afviklet i et samarbejde mellem Hummel og REHH.
Før pokalkampen blev tre små håndbolde kastet ud til publikum, og de tre børn, der greb boldene, deltog i mesterskaberne om gummiarmen.
Mesterskaberne blev afviklet i pausen, og vinderen blev fundet ved, at deltagerne skulle løbe ti gange rundt om en kegle og derefter ramme en lille bold, der lå på en opsats. Den, der først ramte bolden, var mester, og det blev Tobias, der var iklædt SønderjyskE's spillertrøje og afgjort var fan af gæsterne.
Tobias fik en sportstaske som synligt bevis på mesterskabet.
På det øverste billede instruerer Anette Knudsen og Cecilie Winther deltagerne i reglerne for mesterskabet, og på det nederste billede ses Tobias sammen med Cecilie.