Vi sender bus til skjern | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
21. november 2014
Efter den medrivende og spændende kamp mod Skjern Håndbold i Blue Water Dokken i torsdags, der som omtalt gav os et point, er der al mulig god grund til at tage med til Skjern på onsdag den 26. november, når vi spiller "returopgør" mod Boxerligaens nummer to.
Frøs Herreds Sparekasse i Ribe har sponseret en bus til Skjern.
Der er plads til 50 i bussen, og billetterne sælges efter princippet "først til mølle". Vi råder over 20 siddepladser og 30 ståpladser i Skjern Bank Arena i Skjern, og siddepladserne bliver ligeledes solgt efter princippet "først til mølle".
Prisen for bus plus en siddeplads i Skjern Bank Arena er 160 kroner, mens bus plus ståplads koster 95 kroner.
Bussen kører fra Ribe Fritidscenter klokken 17 og fra Museumspladsen i Esbjerg klokken 17.30. Den returnerer, når kampen er forbi og vi forhåbentligt har fået point.
Billetterne er til salg frem til mandag den 24. november klokken 14, og de skal bestilles på mail ak@rehh.dk
Men husk, det er princippet "først til mølle", der gælder, så det er en god idé at få bestilt billetterne med det samme.