Vi spillede lige op med Skjern | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
25. august 2016

I en medrivende kamp med masser af god håndbold og intensitet spillede Ribe-Esbjerg HH og Skjern Håndbold denne torsdag aften (25. august) lige op.

Kampen var et led i Spar Nord Bank Cup. Resultatet blev 29-29, og da der skulle findes en vinder, blev kampen endelig afgjort på straffekast. Det gav endelig sejr til Skjern på 34-33.

Der blev spillet med høj intensitet fra begge hold, og der blev ikke givet ved dørene.

- Jeg er meget tilfreds. Det var en rigtig fin håndboldkamp. Vi brænder lige rigeligt med store chancer i anden halvleg, og det er dyrt mod et hold som Skjern. Havde vi udnyttet de fem til seks store chancer og puttet bolden i mål, havde vi vundet kampen. Men sådan er det. Det er et nyt hold med mange spillere, og det er ting, der kan rettes.

- Så i spillede jer til chancerne?

- Vi spiller os til gode chancer i næsten samtlige angreb. Vi står fint defensivt i seks mod seks. Der er et par forståelsesfejl og manglende kommunikation, men det vil der være med så mange nye spillere. Det er ting, der kan rettes ind.

- Det var en super træningskamp og en kamp med høj intensitet. Vi kommer fint ud over kanterne til fløjene, og vi spiller hurtigt, fortæller Claus.

Han kan glæde sig over, at der ikke er skader, og det meste af holdet blev brugt.

Skjern manglede Kasper Søndergaard, men til gengæld manglede vi Jonas Tidemand, der er ramt af sygdom.

Lørdag klokken 10 skal REHH i ilden igen i Skjern. Denne gang bliver modstanderen Randers.

- Men, som Claus Uhrenholt siger, det er lige meget, hvem modstanderne er. Det her drejer sig om os og vores spil. Der er ingen taktik i det – endnu da.

- Vi fik vist, at vi har et rigtig fint hold, der spiller flot og seværdigt håndbold, slutter Claus Uhrenholt.