3 unge spillere i Ribe-Esbjerg HH skal videre! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
30. januar 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


Christoffer Langerhuus (streg) og Tobias Olsen (fløj/back) har i de første 2 seniorår været en del af Ribe-Esbjerg HH’s trænings-setup og ligatrup. Med henholdsvis Miha Zvizej og Mathias Jørgensen som kolleger på positionen er det blevet til sporadiske indhop, som begge spillere har udnyttet fornemt. Langerhuus har således været fast aktør i overtalsspillet. Men det er også blevet til mange minutter på bænken.

Også Anton Fredslund Pedersen (back) har de sidste 2 sæsoner været med i ligatruppen – uden så meget spilletid.

Christoffer, Tobias og Anton har derfor aftalt med REHH, at de i næste sæson søger mere kamptræning i en ny klub, hvor de kan bygge videre på det fundament, de har fået lagt i Ribe-Esbjerg HH.

I REHH glæder vi os over, at de 3 unge talenter er med i truppen i denne sæson. Og vi vil med interesse følge deres videre karriere fremover! For der er altid muligheden for et ”på gensyn”!