50 havde en dejlig dag på golfbanen | Sponsorer | REHH

Hasse Jørgensen
22. September 2015



Knapt 50 sponsorer har været samlet til en dejlig golfdag på Esbjerg Golfklubs baner.
Arrangementet var begunstiget af vejret, og blandt deltagene var der både øvede golfspillere og de, der aldrig tidligere har prøvet at holde på en golfkølle og skulle ramme den lille, drilske golfbold.
De uøvede fik først undervisning og træning af Johannes Eriksen fra Esbjerg Golfklub, hvorefter de øvede udslag fra øveanlægget. Herefter blev de sluppet løs på klubbens øvebane, mens de mere rutinerede spillere kunne gå deres runde i den dejlige natur på 18-hullers banen.
- Vi er glade for den store opbakning til arrangementet, og vi er specielt glade for den store opbakning fra sponsorer, der havde skænket flotte præmier til arrangementet, fortæller direktør Rikke Tangaa.
Følgende firmaer havde sponsoreret præmier: Bo Bedre, Aunbøl, Jyske Bank, RFC, Nordea, CB auto, Jønnes Dinner, RevisionCenter Ribe, Sønderjyskejyske Forsikring og Frøs Herreds Sparekasse.

CB Auto viste flotte biler frem.

Forsyningerne blev på behørig vist kørt ud til deltagerne i denne golfvogn.