Anders Thomsen: ”Tabellen lyver!” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
16. september 2022
Skanderborg Aarhus Håndbold tager imod Ribe-Esbjerg HH d. 17. september kl. 18:00

Selvfølgelig ved REHH’s cheftræner godt, at tabellen ALDRIG lyver. Selvfølgelig ønsker Anders Thomsen og REHH-teamet at følge op på den flotte kamp mod Nordsjælland mandag aften. Og selvfølgelig lægger holdet sig ikke ned mod et Skanderborg Aarhus-hold, der oftest har haft overhånd mod REHH. Efter 3 kampe siger tabellen: REHH 4 point og SAH 0 point. Men det tager manden bag holdet ikke for pålydende:

”Det er på ingen måde det fulde billede af holdets niveau. SAH er uden diskussion et top-6-hold, når vi kigger ind i 22/23 sæsonen. Også selv om tabellen pt. siger noget andet. Thomas Arnoldsen og Co. har slidt med deres offensiv i de første 3 kampe. Men vi har stor respekt for deres individuelle kvaliteter. Så selv om de endnu ikke har spillet op til deres potentiale, så venter der os en meget svær kamp i Fælledhallen”.

På europæisk plan er den danske liga fremragende. Fordi de spændende, jævnbyrdige kampe står i kø. Vi håber på endnu én af slagsen – og en fortsat dedikeret REHH indsats!

Kampen sendes på TV2 Play.


/Lars L


Næste hjemmekamp er d. 23. september, hvor vi byder Lemvig-Thyborøn indenfor i Blue Water Dokken kl. 18:00.
Kom og støt herrerne fra lægterne → Billetsalg 


 



Foto: Photo-Andersen.dk