Ændringer i organisationen | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
2. juli 2020

Ny direktør

Den 1. juli 2020 var skiftedag på direktørposten i Ribe-Esbjerg HH. Jens Kristensen fratræder efter 4½ år på posten. Som ny direktør indtræder Claus Vang Madsen, adm. direktør i DFA Forsikringsagentur. Claus har fulgt REHH tæt gennem flere år - og træder som frivillig leder ind i et samspil med administrationschef Anette Knudsen og de øvrige medarbejdere i REHH.

Claus fortsætter i funktionen som adm. direktør i DFA.

Ny ressource i organisationen

Lars Lundgaard har indvilget i at gå ind som frivillig leder i Ribe-Esbjerg med rollen som administrativ sekretær for bestyrelsen. Lars kommer primært til at stå for koordinering og planlægning – samt ad hoc opgaver internt og eksternt på bestyrelsens vegne.

Lars kender om nogen Ribe-Esbjerg HH – idet det var Lars, der fra funktionen som formand i Ribe HK fra 2004 var tovholder på fusionen Ribe-Esbjerg HH i 2008 – og det videre forløb med oprykning til ligaen i 2012. Lars var bestyrelsesformand i REHH 2008-15.

Lars fortæller: Bestyrelsen har bedt mig om at skubbe bagpå en udvikling, hvor vi får rødderne (idegrundlag etc.) – REHH- kulturen – og det kort og langsigtede perspektiv bedre klargjort og beskrevet - og med styrket ejerskab hos REHH’ mange venner. Efter 5 års pause glæder jeg mig til igen at bidrage.

 

Med venlig hilsen

Holger Refslund

Bestyrelsesformand

  

Claus Vang Madsen – tlf. 21603541

Lars Lundgaard – tlf. 40217037