Anton Fredslund udtaget til landsholdssamling hos U20 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
21. oktober 2019
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Bagspilleren, Anton Fredslund, fra u19 holdet er udtaget til samling, når u20 gruppen mødes i Herning d. 21. oktober.

Anton har været igennem en flot udvikling i løbet af forrige sæson og får nu muligheden for at vise Simon, (landstræneren red.), hvor han er henne i sin udvikling. Det bliver en stor oplevelse for ham at være med til denne samling, og forhåbentligt får han en forsmag på, hvad der skal til for at være med blandt de bedste u-spillere i Danmark. 

Det der gør udtagelsen ekstra spændende er, at Anton er forholdsvis ung i forhold til de andre drenge. Han er født i december 2001. Han har derfor brugt mere tid på at modnes både fysiske og mentalt. Han besidder spændende kompetencer i såvel forsvar som angreb, og det bliver interessant at se det folde sig ud i fremtiden. 

Anton er en af vores akademielever, som er i et særligt forløb i vores ungdomsprojekt.

 
Stort tillykke til Anton, nyd oplevelsen og giv den gas!

/Mark Bendixen