Årets kammerat | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
5. marts 2015

Anders Søe fra U18-truppen fik sig noget af en overraskelse forud for kampen mod Tvis Holstebro i Blue Water dokken.
Før kampen blev Anders Søe kaldt frem, og han blev udnævnt til årets kammerat.
Det var Rybners, der stod bag udvælgelsen, og i begrundelsen hedder det:

Anders er et samlingspunkt i u18 gruppen, hvor han altid står for det gode humør, er sin rolle bevidst og altid er klar på at give en hånd med, hvor der er brug for det. Anders udviser på alle måder rigtig klubånd og værner om sammenholdet, respekten og ikke mindst omsorg og ansvarlighed overfor sine holdkammerater.  Klubben kan kun give spillerne 100% ret i deres valg af denne fantastiske kammerat, som på alle måder har haft en kæmpe andel i det som holdet sammen har opnået og står for.
Ud over en pokal fik Anders også et gavekort til Coast på 500 kroner.
Anders fik bådegavekort og pokal.