Ærlig snak: Sæsonsucces med energitappende afslutning! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
21. maj 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk
BSH tager imod Ribe-Esbjerg HH søndag kl. 16.00

For tredje gang i REHH’s 10-årige ligahistorie er det blevet top-8. I 2017 blev det til en 4. plads. I 2020 lå REHH på 7. pladsen, da Corona afbrød sæsonen før de sidste 2 kampe i grundspillet. 2022 = 8. plads = sæsonsucces.

Men lad os også sige det som det er: Det har været hårdt for alle på og uden for banen, at slutte sæsonen af med en række fine præstationer – mod stærkere mandskaber – hvor det har været lige ved og næsten. Anders Thomsen ved også godt, hvad det handler om søndag eftermiddag i Silkeborg:

”Endnu en udfordring venter os mod formstærke BSH. Vi vil naturligvis gøre alt for at sætte point ind på kontoen i slutspillets sidste kamp. Og på den måde runde en godkendt sæson af”.

Vi der går uden for banen ved, at Anders og spillerne har fortjent alletiders ”sidste kamp med vennerne”. Og vi ved, at de bliver ved med at gå efter det til sidste fløjt.  


/Lars L


Har du lyst til at overvære sæsonens og ikke mindst Søren Rasmussens sidste kamp, så kan der købes billetter ved BSH lige her → BSH billetsalg