De rejser nordpå! Det ligner et gensyn med både Kasper Kvist og Lasse Uth | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
11. maj 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


Efter henholdsvis 3 og 2 sæsoner i Ribe-Esbjerg HH flytter REHH’s 2 fløjspillere Kasper Kvist og Lasse Uth til henholdsvis HC Midtjylland og Skjern Håndbold. Kasper får følgeskab af René Villadsen, der har spillet en enkelt sæson i REHH-trøjen. Det kan meget vel blive et gensyn med alle 3.

Lasse Uth afløser legenden Anders Eggert i Skjern. Vi møder således Lasse i den grønne trøje i næste sæson. Desværre ved de godt i Skjern, at Lasse er én af ligaens stærkeste forsvarsspillere i 5-1.

HC Midtjylland blev nr. 4 i 1. division i denne sæson – 1 point fra oprykningskampen, som Ajax tabte til Skive. I næste sæson vil vi se en række forstærkninger i Midtjyllands trup. Ud over Kasper og René – der begge har mange års erfaring fra tysk og dansk tophåndbold - henter de bl.a. Esbjerg-drengene Jonas Langerhuus i Lemvig-Thyborøn og Mathias Nikolajsen. Mathias (lillebror til Mark) har i denne sæson som playmaker været storspillende i Skovbakken. Det ligner et gensyn i sæson 22-23.

Vi kommer til at savne Lasses lange arme i forsvaret – Kaspers speed i kontraløb og Renés strafferedninger. REHH ønsker rigtig god håndboldrejse fremover.


/Lars Lundgaard