Der blev gjort rent bord | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
25. januar 2015
Vores ligadrenge gjorde rent bord, da de lørdag vandt Hummel Challenge Cup i norske Arendal.

Det blev til tre sejre til os, selv om det kneb en smule i den sidste kamp mod værterne, ØIF Arendal.

Her var holdet for alvor oppe mod et fantastisk norsk publikum, der med kobjælder og ko klokker satte deres præg på hallen.

Vi var i kampen bagud med 6-9 og 11-18 inden det seks minutter før tid lykkedes at komme på uafgjort 24-24, og det endte med en sejr til os på 27-25. En sejr, der kom i stand ikke mindst fordi spillerne blev ved at kæmpe.

Det var en meget intensiv kamp, og dommerparret var ikke det bedste i første halvleg. Bl.a. dømte de næsten konsekvent skridt mod Morten Nyberg, og det bekom cheftræner Claus Uhrenholt så ilde, at han efter tyve minutters spil fik det røde kort for protester.

Målscorere for os i denne kamp blev Troels Jørgensen med 6, Morten Vium 5 (3), Morten Nyberg 5, Rene Antonsen 4, Jacob Holm 3, Mads Overgaard 2, Phillip Holm 1 og Mark Nikolajsen 1.

Først på lørdagen slog vores spillere finske Cocks med 23-21, og da vi aftenen før havde slået det svenske hold Redbergslid med 29-26, var vi samlet vinder af turneringen.

I kampen mod Cocks stod U18-målmanden Rasmus Nielsen på mål i hele kampen og gjorde det godt.

Målscorer mod Cocks blev: Phillip Holm 5, Morten Vium 4 (3), Alexander Nielsen 4, Rene Antonsen 3, Jacob Holm 2, Andreas Madsen 1, Troels Jørgensen 1, Mads Overgaard 1, Mark Nikolajsen 1, og Rasmus Berthelsen 1.

Ud over at være nogle gode træningskampe, var det et særdeles veltilrettelagt stævne, hvor de ydre rammer som hotel og halfaciliteter var meget fine, og ØIF Arendal fortjener stor ros for arrangementet.


- hvem var det, der vandt i dag.