Der står slutspil og overlevelse på menuen i Dokken! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
28. marts 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Ribe-Esbjerg HH - TMS Ringsted i Blue Water Dokken tirsdag aften


TMS kæmper for overlevelse – REHH for slutspil. Så kan det vist ikke være mere spændende!

Dalmoses tropper slog REHH med et sidste sekunds mål i efterårets kamp på Sjælland. De hentede en lige så snæver hjemmesejr i sidste runde over TTH. Med den ”gamle esbjergdreng” Mark Nikolajsen som både inspirator og målscorer– er der garanti for variation og tempo!

Cheftræner Anders Thomsen glæder sig til at være tilbage i Dokken efter to udekampe:

”Vi vil rigtigt gerne tage det sidste skridt ind i slutspillet. Det kræver en koncentreret indsats fra alle omkring holdet. Vi skal levere en helstøbt indsats i samtlige 60 minutter. Vi ser frem til at få vores stærke hjemmepublikum og ikke mindst fangruppen i ryggen – så vi med deres støtte kan indfri forventningerne!”

Kampen i Blue Water Dokken fløjtes op tirsdag aften kl. 18.30!


/Lars L


Billetter til kampen i morgen kan købes lige her → Billetsalg


Match Partner:

Bold Partner: