Det glippede i sidste minut | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
15. november 2014
Det blev nøjagtigt så svært som forudset at spille mod Mors Thy Hånbold på deres hjemmebane på Mors. Hjemmeholdet vandt det tætte opgør med 19-18 efter vi havde ført med 9-7 ved pausen. Sejrsmålet blev scoret med tre sekunder igen.
De to hold fulgtes ad til omkring ti minutter før pausen, hvor vi kom foran og øgede forspringet til 8-5 og kunne som nævnt gå til pausen med en føring på to mål.
Straks i 2. halvleg kom vi på 10-7, og til midt i halvlegen førte vi med et eller to mål, men vores spillere kunne ikke holde distancen, og Mors Thy kom foran med 18-16, da der manglede små seks minutter. Vi fik udlignet til 18-18, og der var for alvor igen spænding om udfaldet, men desværre fik Mors Thy scoret det afgørende mål i kampens døende sekunder.
Pelle schilling (billedet. Arkivfoto mogens b.) meldte sig efter sin skadespause for alvor ind på holdet igen, og han blev topscorer med seks mål.
Målscorere: REHH Pelle Schilling 6, Phillip Holm 4, Matias Helt 2 (1), Rene Antonsen 2, Morten Vium 2, Jacob Holm 1, Morten Nyberg 1.
Mors Thy: Jack Karlsson 5 (2), Jesper Meinby 4, Asbjørn Madsen 4, Tobias Ellebæk 2, Rasmus Søby 2, Jonas Porup 1, Henrik Tilsted 1.
Udvisninger: REHH 3, Mors Thy 1.