Det handler om grundighed | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
7. marts 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Når vi mandag aften drager til Århus, har vi en endnu en spændende kamp i sigte. Målet er soleklart at få point med hjem - forudsætningen er grundig forberedelse! 

Århus spiller en god gang offensiv håndbold, og når bagkæden spiller på topniveau, hagler de mål ind på stribe, hvilket vi selvsagt skal have stoppet. Endeligt er det lykkedes Århus at implementere flere unge spillere endda med solide roller.

Vi kommer med en dugfrisk positiv oplevelse mod Aalborg hjemme, og det er takterne herfra, der skal videreføres i mandagens aftenkamp. Positivt var det, at vi ramte 30 scoringer, ligesom vores 5-1 forsvar så godt ud i lange perioder. 

Vi har fortsat en del ubekendte i relation til vores holdkort (skader), men er yderst fortrøstningsfulde. Daniel Ingason forventes klar til de defensive pligter ovenpå en karantæne, Kasper Kvist er fortsat ude med brud i hånden, og Rúnar Kárason bliver testet på kampdagen.

Således går vi i ”krig” med en mission: Point!

Kampen vil kunne ses på TV2 Sport.


/Kristian Kristensen
Cheftræner