Det kan kun blive seværdigt i Blue Water Dokken! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
8. november 2022

Ribe-Esbjerg - Fredericia HK d. 9. november kl. 18:30


Gudmundur Gudmundsson har sat sig i trænerstolen i storsatsende Fredericia HK. Og han har hentet markant forstærkning i målet (Thorsten Friis) og i bagkæden med stærke profiler fra Cuba og Spanien. Men sæsonstarten har alligevel vist svingende resultater.

Anders Thomsen ser dog klart den tidligere danske (nuværende islandske) landstræners aftryk:

“Der er sat tydelig struktur på spillet - hentet markante forstærkninger - og de er en åbenlys bejler til Slutspillet. Vi tabte stort til dem i en træningskamp i august. Men REHH er et helt andet sted nu. De senere kampe har vist, at relationerne mellem spillerne er blevet bedre. Og vi er langt bedre rustet til at modstå et massivt pres.

Vi forventer en kamp med masser af fysik og høj intensitet. Opgaven bliver at matche Fredericia netop på det - og samtidig forsøge at vinde målmandsduellen.”

REHH ligger ét point foran østjyderne. Det må gerne fastholdes eller udbygges i Dokken!


/Lars L



Skiltefabrikken.nu og Arkitektfirmaet Rudolf Lolk har i samarbejde sørget for fri entré til kampen
 

Billetter kan hentes helt gratis lige her → Billetsalg



Match Partner:

 


Bold Partner:








Foto: Photo-Andersen.dk