Drama i Skansen | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
15. februar 2019
Foto leveret af: Photo-Andersen.dk

Torsdag aften var der lagt op til en vanvittig vigtig kamp mod SønderjyskE på udebane i Skansen. REHH fik en nærmest perfekt start og kom hurtigt foran 0-3. Til gengæld kneb det for sønderjyderne at komme igennem et stærkt REHH-forsvar med Jonas Tidemand og Jacob Heinl som styrmænd. Der gik 6,5 min. før SønderjyskE overhovedet kom på måltavlen. REHH’s defensiv stod fremragende, Søren Haagen tog absolut godt fra i målet, og derfor formåede SønderjyskE kun at finde vej til netmaskerne 9 gange i 1. halvleg. Også REHH’s angreb fungerede upåklageligt ført an af Lukas Karlsson og Runar Káráson. Vi kunne derfor gå til pause med en komfortabel føring på 9-15. Fantastisk præstation af REHH!

I anden halvleg kom SønderjyskE bedre i gang angrebsmæssigt, men vi spillede også fortsat rigtig flot håndbold i den anden ende. Måltavlen kom dog på noget hårdere arbejde efter pausen, hvor der bliver byttet mål i et højere tempo. Med 8 min. igen var REHH foran 22-28. Vi går i scoringspause, og SønderjyskE kæmper sig tilbage og kommer på 25-28 med 3 min. igen. Herefter var det et sandt drama, da vi tabte den første indbyrdes kamp med to mål.

Kampen i Skansen torsdag aften endte 27-29 i vores favør – en utrolig vigtig sejr der i den grad stadig giver tro på slutspillet!

Målscorere:

Runar Káráson 9, Lukas Karlsson 8, Jonas Tidemand 4, Kasper Kvist 3, Mathias Jørgensen 2, Nicolai Pedersen 1, Miha Zvizej 1, Gunnar Steinn Jónsson 1