Drama venter i 4-points kamp i Dokken! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
10. september 2024
#sammeniribeesbjerg | Arkivfoto leveret af Photo-Andersen.dk

Ribe-Esbjerg HH – KIF Kolding
den 12. september
 kl. 18.30 i Blue Water Dokken


Træningskampene er overstået. En ny spændende ligasæson åbner op for mange markant styrkede mandskaber. Konkurrencen om pladserne i Slutspillet bliver skarpere end nogen sinde. Ét stærkt bud vil være et KIF-mandskab med 10 nye spillere i truppen. KIF er det eneste hold, der gav REHH store klø i træningskampene.

Jesper Holm har 5 nye bagspillere, der supplerer ”de gamle”, Elvar Ásgeirsson og Marcus Mørk. Det er på højre back: Nicolaj Spanggaard fra Mors-Thy og Christian Termansen fra Aalborg. På venstre back og playmaker: Norske Sindre Aho fra Melsungen samt svenske Alfred Jönsson og danske Jonathan Würtz fra Skjern.

REHH åbnede sæsonen med en fin og tæt kamp i Aalborg. KIF Kolding fik i de sidste minutter på hjemmebane mod Nordsjælland hentet en smal sejr. De to mandskaber er direkte konkurrenter til Slutspillet. Vi forventer drama i Blue Water Dokken i det, der reelt er en såkaldt 4 points kamp!


/Lars L


Kampen er dedikeret til de danske veteraner og deres pårørende!

REHH, Esbjerg Kommune og Varde Kommune er igen i år en del af Danmarks Idrætsforbunds Veteran Match.

I den anledning vil Borgmester Jesper Frost Rasmussen komme og holde en tale for dem vi hylder og man vil kunne se Firkløverlogoet rundt om i hallen. Logoet er bygget op om de farver, der repræsenterer Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Dannebrog. Det udgør en firkløver, der symboliserer håbet om en lykkebringende fremtid.

Billetter til kan købes her → Billetsalg
 
eller i indgangen på kampdagen, hvor dørene åbner kl. 17:30.
Vi opfordrer selvfølgelig alle til at komme i blå og hjælpe til fra lægterne!

Kan du ikke være med i hallen, så kan kampen følges via Tophåndbold Livescore.


Vel mødt til et brag af en hyldestkamp!