Endnu en hjemmesejr til REHH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
23. december 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Det blev en flot afrunding på 2020 set med REHH-briller. En arbejdssejr over Mors-Thy på 30-27 (17-19) fuldendte et stærkt formbarometer med sejre i 4 af de sidste fem kampe. Det giver selvtillid og skaber kontakt til slutspilsfeltet, der ser ud til at blive afgjort med de mindste marginaler.

Kampen forløb i starten stik i mod forventningen med massere af mål, hvor ingen af de normalt dygtige defensiver fik fat. Efter pausen fik begge hold rigget forsvarene til, og især Søren Rasmussen fik spillet sig op og blev endnu engang kampafgørende. Afslutningen blev tæt, men REHH trak det længste strå, hvilket glæder træner Kristian Kristensen.

"Vi har spillet mange kampe, hvor vi ikke har været dygtige nok til at få marginalerne på vores side. Det lykkedes i dag og det bekræfter os i at vi har været inde i en meget flot udvikling. Vi er Ligaens næstmest formstærke hold målt på de sidste fem kampe. Drengene har knoklet benhårdt efter en svær åbning på sæsonen og spillet sig tilbage i slutspilræset – det er ganske imponerende" slutter træneren, og benytter lejligheden til at ønske alle i og omkring REHH en god jul og et godt nytår.

Målscorer:
Jonas Larholm, 7
Mathias Jørgensen, 5
Nicolai Nygaard, 5
Miha Zvizej, 5
Rúnar Kárason, 2
Lasse Uth, 2
Gunnar Steinn Jónsson, 2
Daniel Ingason, 1
Kasper Kvist, 1

Vores næste kamp er d. 06-02-21, hvor vi møder SønderjyskE på udebane kl. 15:00.



Tak for opbakningen og den støtte der har været omkring holdet i dette meget udfordrende halvår.
Vi glæder os til 2021 - og forhåbentligt til at se jer på lægterne igen!

Rigtig glædelig jul og godt nytår