Flot kamp af Ribe-Esbjerg HH! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
18. september 2022
Skanderborg Aarhus Håndbold – REHH: 33-33 (18-17)

Det er flere sæsoner siden, REHH har fået point mod SAH. Og vi så det absolut bedste angrebsspil i sæsonen – modstanderen taget i betragtning. Unge Magnus Haubro fik de sidste 40 minutter på banen. Resultat: 7 mål og 6 målgivende assist. Godt suppleret af en gennembrudsstærk Simon Birkefeldt og Andreas Søgaard på stregen. Og så skal forsvaret – efter en meget svag start de første 20 min.  - have roser for at komme igen. Det var også en tilfreds cheftræner Anders Thomsen, der kunne sammenfatte:

”Vi er meget tilfredse med at få point hjem fra et forventet top 6 hold. Med en sygemeldt Jonas Larholm var det flot at se, at Magnus Haubro i den grad tog over på playmakerposten – godt suppleret af Marcus Mørk. Vi får justeret forsvaret efter de første 20 minutter, hvor SAH kom for let til scoringer. Og resten af kampen var præget af jævnbyrdighed og de små marginaler. Jeg er ikke mindst tilfreds med det tempo, vi hele kampen igennem får sat i angrebsspillet”.

2 detaljer fra anden halvleg. REHH gik efter kontraerne. Smuk aflevering fra presset Morten til presset bror, Mathias Jørgensen: mål. Og endnu flottere. Haubro i brud og nærkamp – aflevering bag om skulderen – der er absolut ingen plads - til den gamle Skive-makker Andreas Søgaard: Mål!

For undertegnede eksempler på, at håndbold kan være en teknisk/æstetisk nydelse. Især når slutresultatet giver point.

Næste kamp er på fredag, d. 23. september kl. 18:00 i Blue Water Dokken.


/Lars L


Målscorer:
Magnus Haubro, 7

Mathias Jørgensen, 6
Simon Birkefeldt, 6
Andreas Søgaard, 5
Morten Jørgensen, 3
Sune Iversen, 2
Marcus Mørk, 1
Jesper Lindgren, 1
Elvar Ásgeirsson, 1
Jesper Munk, 1


Billetter til kampen d. 23. september kan købes i vores online billetsalg → Klik her
Sønderjysk Forsikring uddeler som Match Partner både bamser og slikposer til kampen.







Foto: Photo-Andersen.dk