Frivillige søges til sæson 2019/2020 | Nyheder | REHH

Orla Dahl
15. juni 2019
Om godt to måneder går en ny sæson i Herreligaen igang. Ribe-Esbjerg HH søger derfor frivillige, der kan supplere vores dygtig sekretær, tidtager og loggere. Tidtager og sekretær er under kampen dommernes "forlængede arm". De søger for tidtagning, kamprapport, registrering af forseelser, time-out og en række andre funktioner. Loggerne sikrer, at det er muligt at live-streame kampene på forskellige platforme ved løbende at indtaste en lang række hændelser i kampen. Loggernes informationer kan efterfølgende også bruges at trænerne.

Du skal have håndboldforstand, men ellers sørger vi for den nødvendige oplæring.

Vi har også altid brug for frivillige til at hjælpe med kampafviklingen. Det kan være at lægge gulvreklamer på, sætte bannere op, sørge for bespisning, stå i baren, scanne billetter osv. Det er en kæmpeopgave, når vi til alle hjemmekampe sørger for at skabe de bedst mulige rammer for alle aktører, samarbejdspartnere og publikum. Er du interesseret i at spille tromme til kampene hører vi også gerne fra dig.

Når du er frivillig i Ribe-Esbjerg HH indgår du i et givende fællesskab, hvor der også er plads til hygge og sjov. Du er tæt på spillere, trænere, administration mv. Vi holder i løbet af sæsonen forskellige arrangementer for vores frivillige som tak for den store indsats, der bliver leveret. Uden frivillige vil det være umuligt at afvikle kampene.

Er du interesseret så ring til REHH´s kampansvarlige Orla Dahl på tlf. 25542750 eller skriv en mail på od@rehh.dk.

Vi vil også gerne have dig med i gruppen!!!!