Endnu et tophold venter | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
8. september 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Der venter tilskuerne håndbold på øverste niveau, når Aalborg Håndbold kommer på besøg. Der er skiftet godt ud i nordjydernes trup til denne sæson og hentet masser af kvalitet ind. Dermed ser Aalborg ud til igen at kunne dominere toppen af rækken. Herudover repræsenterer de Danmark i Champions League, hvor der venter mange fine opgør.

Et tophold skal behandles med respekt, men når det så er sagt tror vi selvsagt på, at vi kan matche udeholdet i vores egen hule. Det kræver en koncentreret indsats og et skærpet fokus gennem hele kampen. Der er ganske enkelt ikke råd til for mange fejl, hvilket vi så mod TTH i sidste hjemmekamp. De bedste hold straffer prompte, og det er derfor et af dagens fokusområder for vores drenge. Vi føler os klar til opgaven og byder velkommen til alle involverede, med ønsket om en god oplevelse.

Vi ser frem til at byde Aalborg Håndbold velkommen i Blue Water Dokken torsdag kl. 20:00.

Kampen bliver sendt på TV2 Sport og kan endvidere følges på Tophåndbold ved at klikke her.