Godt det var en træningskamp! Bjerringbro-Silkeborg slår på hjemmebane REHH med 30-22 (17-11). | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
11. august 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Der var efter kampen mod de meget stærke BSH profiler ingen attitude af ”godt nok med et skadesplaget hold” i REHH-lejren. Irritationen over det klare nederlag blev helt rigtigt taget med ind i omklædningsrummet. Og for den, der nu har set alle 4 træningskampe, var der god grund til selvransagelsen.  Selv om en række bærende spillere var ukampdygtige i hele eller dele af kampen.

Så mens trænere og spillere evaluerer – ryger de positive briller på skribenten, der OGSÅ så:

  • Den nybagte far Jesper Lindgren - der de sidste 2 sæsoner kun er blevet brugt i forsvaret i Fredericia – satte 4 skarpe langskud ind på 4 forsøg samtidig med, at han fyldte godt op i forsvaret.
  • Jonas Larholm scorede 6 på 7 i de sammenlagte 25 min., han var på banen, før han måtte humpe ud med den samme skade, der har drillet de senere uger.
  • 19 -årige Sune Iversen scorede 3 på 3 fra venstre fløj.
  • Jævnaldrende Anton Fredslund spillede i bagkæden det meste af anden halvleg og scorede 1 på 1.
  • Kim Sonne i målet stod med en fin redningsprocent.
Der er kun et lille døgn til træningskamp nr. 5 mod TTH Holstebro. Kampen spilles i Vildbjerg torsdag den 12. august kl. 17.30.

 

/Lars L


Målscorer:

Jonas Larholm, 6
Jesper Lindgren, 4
Sune Iversen, 3
Miha Zvizej, 2
William Aar, 2
Anton Fredslund, 1
Emil Grønbech, 1
Jonatan Mollerup, 1
Jonas Hald, 1
Christoffer Langerhuus, 1