Gyser i Holstebro! REHH i Slutspillet! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
6. april 2023
#SAMMENIRIBEESBJERG

TTH Holstebro – Ribe-Esbjerg HH
34-35 (16-15)


TTH med nederlag mod Mors-Thy i næstsidste runde og SønderjyskE - der ikke kunne udnytte forhånden - åbnede døren for et presset REHH-mandskab. Og den dør blev sparket ind af et REHH- angreb, der - efter et par måneders scoringsproblemer - foldede sig ud i en smuk balance mellem forrygende langskud og begavede indspil til stregen.

Anders Thomsen havde til kampen flyttet Emil Grønbech og Magnus Haubro fra bænken til banen. Det gav angrebet en helt anden styrke og balance. Og det passede en storspillende Elvar Ásgeirsson. 6 mål og 7 målgivende assist var et REHH-gennembrud for den islandske landsholdsspiller. Andreas Søgaard, Jesper Munk og Morten Jørgensen sagde med tilsammen 14 mål tak for bagspillernes servicering. Godt hjulpet på vej af Anders Thomsens 7 mod 6.

Det var en rørt og lykkelig topscorer Emil Grønbech, der efter kampen kunne kommentere oplevelsen hos TV2:

Efter et par års skadeshelvede, så har al genoptræningen i aften skabt mening med det her resultat. Jamen, jeg skød jo bare – det er sådan jeg spiller. Og den hér oplevelse er det hele værd.”

Det kan siges kort: Vi glæder os til Slutspillet. Første kamp er hjemme i Blue Water Dokken mod Aalborg Håndbold, d. 14. april kl. 19:00.


/Lars L


Målscorer:
Elvar Ásgeirsson, 6

Emil Grønbech, 6
Jesper Munk, 5
Andreas Søgaard, 5
Morten Jørgensen, 4
Marcus Mørk, 3
Magnus Haubro, 3
Mathias Jørgensen, 2
Simon Birkefeldt, 1

Målvogter:
Ágúst Björgvinsson, 13,89 % (5/36)


Vi er i pulje med Aalborg, Skjern og KIF - programmet kan ses her → Slutspilsprogram

Billetsalget til kampen mod Aalborg åbner i morgen, fredag d. 7. april, kl. 09:00.

 



Foto: Photo-Andersen.dk