Holdånd mod Holdånd i Helsingør-hallen torsdag aften kl. 19:30! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
23. marts 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk
Ribe-Esbjerg HH spiller endnu en vigtig kamp ude mod Nordsjælland

REHH og Nordsjælland Håndbold har vist det igennem hele 2022. Man vinder og taber SAMMEN! Vi så det bl.a., da vores modstandere hjemme slog benene væk under stærke BSH, som REHH netop havde tabt til. Det er ikke tilfældigt, at Nordsjælland har spillet sig fri af de direkte nedrykningspladser.

REHH’s forsvarsfighter Jesper Lindgren glæder sig til at møde ét af ligaens mest formstærke mandskaber:

”De spiller som et hold – og selv om der er markante profiler i bagkæden, så kan vi konstatere, at alle mand byder ind. Vi skal fortsætte den udvikling, vi har vist de sidste mange kampe, hvis vi skal have point. Vi skal blive ved med at stole på, at dét vi fokuserer på til træning - og den taktik, der lægges, det kan vi realisere i kampen.”

REHH fik klø i den tilsvarende hjemmekamp i september i Ribe. Der står således også revanche på menuen i Helsingør.


/Lars L


Kampen mod Nordsjælland kan følges via Livescore på Tophåndbold's hjemmeside eller app.

Næste kamp bliver den sidste på hjemmebane i grundspillet, når vi åbner dørene for TMS Ringsted i Blue Water Dokken, tirsdag d. 29. marts kl. 18:30. Billetter til kampen kan købes lige her → Billetsalg