Hvor står Ribe-Esbjerg HH mod de bedste? | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
22. oktober 2022
De danske mestre fra GOG tager søndag d. 23. oktober imod REHH

Simon Pytlick, Morten Olsen og Emil Madsen har sammen passeret 100 mål i de første 7 kampe. De bærer GOG’s angrebsspil. Men GOG er meget mere end de 3. REHH møder et hold uden svage punkter. Anders Thomsen tager da også til Gudme med respekt for GOG’s styrker i det, han kalder sæsonens sværeste kamp:

”Vi får mulighed for at blive målt mod de bedste i ligaen. For GOG og Nicolej Krickau har endnu engang formået at fastholde deres velkendte topniveau. Nye spillere fra eget miljø har løftet deres spil yderligere. Og GOG spiller med ny motivation. Alt sammen bundet op på Morten Olsens evner som strateg, iscenesætter og styrmand for GOG’s offensiv.

Vi satser på, at mange af REHH’s individualister performer godt i en kollektiv kontekst. Og er vi i stand til at matche GOG på forberedelse, intensitet og fight, så tror jeg, at vi kan få en god kamp ud af det”.


Kampen spilles i Phønix Tag Arena kl. 20:00 og kan ses på TV2 Play.


/Lars L


Næste kamp på hjemmebane er i Blue Water Dokken d. 30. oktober, hvor vi møder HC Midtjylland kl. 13:00.
Der vil være popcorn og softice til kun 10 kr. Kom ned på banen efter kampen og få en autograf, samt en snak med spillerne - vi giver en gratis øl eller sodavand, i forbindelse med fejringen af ny klubrekord, som Mathias Jørgensen sætter i GOG-opgøret, for flest spillede kampe i REHH.

Køb din billet lige her → Billetsalg
Har du en billet til ishockey denne dag, så kan du bruge dén til at få adgang til vores opgør - ligeledes kan du denne dag komme til ishockey kl. 15:00 via din håndboldbillet. 






Foto: Photo-Andersen.dk