Ingen tilskuere til de forestående kampe! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
15. december 2020

Grundet de seneste udmeldinger, hvor der bliver delvis nedlukning af samtlige kommuner, kan vi ikke afvikle kampen med tilskuere hverken på torsdag i Blue Water Dokken eller d. 22/12 i Ribe Fritidscenter.


Alle der har bestilt billetter vil få deres billetter annulleret. Såfremt betalingen er gået igennem, vil pengene blive refunderet hurtigst muligt.

Vi arbejder på at kunne livestreame til torsdagens kamp mod Lemvig-Thyborøn på vores Facebookside - mere herom snarest.

Følg med her på hjemmesiden og de sociale medier for relevante oplysninger og opdateringer i forhold til COVID-19.


/Julie Nicolajsen
Koordinator