Islandsk EM-profil rykker til Ribe-Esbjerg HH - Elvar Ásgeirsson flytter fra den franske til den danske liga | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
4. marts 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


Den 27-årige playmaker/venstre back Elvar Ásgeirsson (194/93) har bl.a. spillet i den tyske liga for Stuttgart. Han spiller p.t. for Nancy i den franske liga.

Cheftræner Anders Thomsen har længe haft Elvar i kikkerten:

”Efter en række flotte præstationer af Elvar ved EM2022 for Island, så glæder jeg mig over tilgangen - og ser frem til samarbejdet. Med Elvar i truppen får vi endnu en dygtig to-vejs spiller, der ud over stærke angrebskvaliteter kan dække forskellige positioner i defensiven. Elvars alsidighed kommer uden tvivl til at gavne holdet i begge ender af banen.”

Elvar Ásgeirsson glæder sig til at flytte til Esbjerg med familien:

”Jeg har kun hørt godt om Ribe-Esbjerg HH. Jeg ved, at der er en stærk spillertrup, som jeg glæder mig til at blive en del af. Samtalerne med Anders (Thomsen) om hans idéer for håndboldens udvikling i REHH tiltaler mig. Jeg tror på, at vi i REHH kan udrette meget sammen.”

Der er indgået en 2-årig aftale med Elvar Ásgeirsson (22-24).


Claus V. Madsen
Direktør