Ribe-Esbjerg HH – Skjern Håndbold
32-29 (15-17)
Der var ikke en finger at sætte på indstillingen hos det REHH-mandskab, der nøjagtig som i sidste hjemmekamp i Dokken spillede lige op mod, denne gang, Skjern til 2½ minut før tid. Ved 29-30 og 57.30 min. fik REHH en friløber – en 100% chance, der blev sendt i armene på Bonde og 20 sekunder senere fik forsvaret en udvisning. Og så var pointene igen væk.
Man har i flere kampe savnet tryk fra højresiden i bagkæden. Den udfordring havde Nicolaj Spanggaard forstået. Med 6/7 og 5 assist tog han ansvar – og gav ikke mindst Alfred Jönsson plads til at udfolde det skudpotentiale, vi for længst har set prøver på. Når Spanggaard var på banen, var der balance i bagkædens aggressivitet. Selvfølgelig var Nicolaj Spanggaard frustreret:
”Vi følger vores gameplan hele vejen igennem. Vi spiller en flot kamp – men gentager problemet med ikke at kende vores besøgelsestid – ikke at finde det mentale overskud, når tingene skal afgøres. Vi får ikke den afgørende redning og afgørende scoring – men vi ved, at vi er SÅ tæt på. Det er selvfølgelig hårdt lige nu!”
Der var ikke antydning af resignation i REHH’s udtryk på banen. Glasset er stadig halvt fyldt!
Næste hjemmekamp er d. 7. december, hvor Aalborg Håndbold gæster Blue Water Dokken.
Billetsalget er i fuld gang og du kan sikre dig en plads lige her → Billetsalg: REH-AAH
Der vil være gratis slush ice og popcorn til børnene. Derudover får vi besøg af julemanden, som deler slikpose ud til de første 100 børn. Man kan ligeledes få malet sit ansigt ved Blue Vikings, så man er klædt godt på til kamp!
Målscorer:
Alfred Jönsson, 8
Nicolaj Spanggaard, 6
Mathias Jørgensen, 6
Karl Wallinius, 4
Morten Jørgensen, 3
Jonathan Würtz, 1
Elvar Ásgeirsson, 1
Målvogtere:
Niklas Kraft, 5/28 (17,86%)
Ágúst Björgvinsson, 4/12 (33,33%)
Kampens Spiller: Nicolaj Spanggaard
Nicolaj Spanggaard er sponsoreret af Coast
Facebook
Twitter
Instagram