Lige efter bogen | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
13. februar 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Det er en stolt træner, som sidder i bussen efter aftenens kamp mod BSH i Jysk Arena.

Kampen gik over al forventning og endte med en sejr på 26-27 (12-14). Med til historien hører, at vi var kraftigt decimeret til aftenens kamp. Kasper Kvist, Lars Mousing og Daniel Ingason var skadet og måtte se kampen fra sidelinjen.

Det forhindrede ikke Ribe-Esbjerg HH i at lægge godt fra start anført af Gunnar Jonsson i angrebet og en helt igennem fantastisk Søren Rasmussen som sidste skanse. 

Gunnar fik sat angrebet flot op, og alle gennemførte taktikken til et stort UG. Vi havde fra kampens start overtaget i såvel forsvar som angreb. Dette betød også, at vi kunne gå til pausen med en føring på 12-14.

Anden halvleg startede som vi sluttede 1 utroligt flot. Det var en kamp, hvor alle bød ind med alt, hvad de havde. Unge Niels Dahl og Anders Christiansen bød også flot ind i både første og anden halvleg. Dejligt at se at de har troen på sig selv og kan byde ind i så vigtig en kamp.

Da der var otte min. igen var stillingen 20-26. Her begyndte vi at ”hakke” lidt i det. BSH begyndte langsomt og målrettet at hale ind på os, men selvom der var lidt uro og småfejl, klarede vi skærene og vandt kampen 26-27.

En kæmpe præstation at et godt kæmpende Ribe-Esbjerg HH hold. Det tegner godt for de kommende kampe.


/Lars Walther
Cheftræner


Målscorer:
Gunnar Steinn Jónsson, 8
Nicolai Nyggard, 5
Rúnar Kárason, 4
Lasse Uth, 3
Magnus Søndenå, 3
Miha Zvizej, 2
Simen Schønningsen, 1
Niels Dahl, 1