Mads trækker igen i trøjen | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
5. november 2014
En af vores dygtige ligaspillere, Mads Jepsen, er nu igen klar til at trække i REHH-trøjen.

Mads er kommet hjem efter et spændende studieophold i Barcelona en masse opleveler rigere, og publikum kan se frem til snart at møde Mads på banen igen. Opholdet i det spanske varede tre måneder.

- Der er lige en fysisk form, der skal pudses af, siger Mads selv.

- Er du med lørdag mod Ålborg?

- Hvis der er en plads på holdkortet, regner jeg da med, at den tilfalder mig, lyder det med et grin.

Mads Jepsen studerer international marketing og salg, og opholdet i Barcelona skyldtes en praktiktid på tre måneder i et spansk firma.

- Det var en oplevelse både rent fagligt og så det at bo i byen. Det er en fed by at få lov at bo i i tre sommermåneder.

- Men det var vel ikke ferie det hele?

- i givet fald ville der nok være nogle studievejledere, der ville rynke panden. Nej, det var en god kombination. Jeg havde en fuld arbejdsuge og kunne leve turistlivet i weekender og sidst på dagen. Der var også plads til at nyde de goder, der er i Barcelona. Det er en fantastisk by. Der kunne jeg godt bo.

- Fik du set noget håndbold?

- Jeg var både inde og se fodbold og en håndboldkamp. Det var også store oplevelse. Der er en ganske fin stemning i dokken, når det koger, men med 80.000-90.000 tilskuere,  er det altså noget andet. Det var også en fantastisk oplevelse, lyder det fra Mads.