Den 30-årige svenske højre back (203 cm/103kg) var gennem 4 år (2016-20) en markant profil i Mors-Thy. Det blev til 418 mål i de 4 sæsoner fra Dahlins venstrehånd. De sidste 2 sæsoner har han spillet i SønderjyskE. Hér står der foreløbig 85 mål på kontoen – de 5 blev sat ind i holdets sidste kamp ude mod Aalborg.
Anders Thomsen ser frem til at få Marcus Dahlins åbenlyse kompetencer som skytte fra distancen ind i truppen:
”Med Dahlin får vi tilført endnu en dimension i vores spil – med endnu mere fleksibilitet og variation. Jeg er overbevist om, at vi i fællesskab kan iscenesætte Marcus’ styrker. At vi kommer til at forløse det potentiale, han i fire år viste så flot frem i Mors-Thy.”
Marcus glæder sig til at starte op i Ribe-Esbjerg:
”Jeg har haft en god dialog med Anders (Thomsen) og ser virkeligt frem til samarbejdet. Det bliver fedt at få en stor rolle igen – og jeg glæder mig til at flytte til Esbjerg”.
Der er indgået en 2-årig aftale med Marcus Dahlin (22-24).
Claus V. Madsen
Direktør
Facebook
Twitter
Instagram