Mathias Jørgensen fortsætter! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
6. oktober 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk
I Ribe-Esbjerg HH kan ligahåndbold og uddannelse kombineres!

REHH’s 25-årige højre fløj Mathias Jørgensen er Esbjerg-dreng og var på U19 holdet, der i 2013 blev danmarksmestre. Efter et par år i Tønder vendte han i 2017 retur til Ribe-Esbjerg. Parterne har nu indgået aftale om at forlænge samarbejdet til 2022.

Cheftræner Kristian Kristensen lægger vægt på Mathias’ professionelle tilgang og peger på en komplet højrefløj, der er vokset med stigende ansvar på og uden for banen:
"Mathias er en klog og meget kompetent afslutter både fra fløjen, ved overgangsspil og ikke mindst fra 7M pletten."

For Mathias Jørgensen er de sportslige ambitioner fortsat høje:
"Jeg har det rigtigt godt blandt holdkammerater og i den stærke træningskultur, som jeg fortsat udvikler mig i. Det driver mig, at vi arbejder hårdt på at blive bedre spillere."

I Ribe-Esbjerg bakker man 100 % op om de spillere, der ønsker at kombinere håndbold og én af de mere end 60 uddannelser, man kan tage på én af byens 6 store uddannelsesinstitutioner – hvor der er særlige aftaler for eliteidrætsudøvere. Det har haft betydning for Mathias Jørgensens valg: "
Jeg kan nu færdiggøre min kandidatuddannelse som ingeniør på Aalborg Universitet i Esbjerg. Jeg er glad for, at jeg i REHH har mulighed for at kombinere uddannelse med livet som professionel håndboldspiller."


/Anette Knudsen
Administrationschef