Mathias Jørgensen sætter klubrekord! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
20. oktober 2022
Mathias sætter sig på rekorden søndag d. 23. oktober, når opgøret mod GOG bliver fløjtet i gang i Phønix Tag Arena kl. 20:00 - kampen vises på TV2 Play

 Mathias er sponsoreret af Nørgaard Anlæg og Villemoes Holding


Ribe-Esbjerg HH blev etableret i 2008 – og rykkede op i ligaen i 2012. Rekorden for flest spillede kampe (167) indehaves af Mads Overgaard, der var stregspiller i klubben de første 5 år.

Den rekord bliver slået, når Mathias Jørgensen på søndag løber på banen mod GOG som anfører for REHH. Hér runder Mathias kamp nr. 168.

Mathias var en del af et stærkt drengehold i KVIK Esbjerg/UH Esbjerg 2005-14 – og blev U-18- danmarksmester i 2013 (sammen med bl.a. Jacob Holm og Mark Nikolajsen). Han debuterede for REHH i en pokalkamp mod Lemvig samme år. 2014-17 hed hjemmebanen Tønder i 1. div.

Mathias har igen spillet i REHH siden 2017 og er dermed i gang med sæson nr. 6 i den blå trøje. Parallelt med håndbolden afsluttede Mathias i juni i år uddannelsen som Ingeniør fra Aalborg Universitet/Esbjerg.

Klubrekorden bliver markeret før hjemmekampen den 30. oktober mod HC Midtjylland i Blue Water Dokken.


Ribe-Esbjerg råber et højt: Tillykke og tak, Mathias!


/Lars L