Mathias Jørgensen tager også sæson 7 og 8 i Ribe-Esbjerg HH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
22. november 2022
Mathias Jørgensen er i denne sæson sponsoreret af Nørgaard Anlæg og Villemoes Holding ApS


Anders Thomsen gik allerede ved sæsonstart i dialog med Mathias Jørgensen om at forlænge samarbejdet. Det er derfor en tilfreds cheftræner, der kan konstatere, at dialogen med holdets anfører har båret frugt:

Mathias har en stor andel i klubbens DNA. Jeg glæder mig over, at vi fortsat kan nyde godt af hans kvaliteter både på - og ikke mindst uden for banen. Jeg ser frem til – med Mathias som central figur – at arbejde hårdt for at indfri REHH’s bestræbelser på at være en kontinuerlig og fast del af DM-slutspillet”

Mathias Jørgensen har en meget positiv forventning til forlængelsen af aftalen med REHH:

”Jeg er en del af et harmonisk hold, hvor alle stræber efter at blive bedre håndboldspillere. Det er – som holdkammerat og kaptajn – meget udviklende at være en del af. Vi har allerede set konturerne til, hvad vores nye hold kan præstere. Jeg er sikker på, at vi med sult og kontinuitet har rigtigt gode forudsætninger for at flytte klubben et skridt længere op i hierarkiet i Håndbold-Danmark. Dét er et stort personligt mål.”


Den nye aftale mellem REHH og Mathias Jørgensen løber fra 1.7.23 til 30.6.2025. Vi glæder os over, at Mathias Jørgensen hermed presser klubrekorden for antal spillede kampe endnu højere op.


Claus V. Madsen
Direktør