Matias på rundens hold | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
8. september 2014

Ikke uventet er Matias Helt kommet på rundens hold efter den anden spillerunde, hvor vi som bekendt slog GOG.

I den kamp spillede Helt en fantastisk kamp. Det samme må Ålborgs keeper, Ole Erevik have gjort, når han er blevet rundens målmand foran vores egen Sebastian Frandsen, der også spillede en brandkamp.

Det er anden gang i denne sæson, rundens hold er lavet. Første gang havde vi Mads Overgaard med, så vi er godt repræsenteret indtil nu.

Rundens hold efter 2. runde ser således ud. Tallet i parentes angiver, hvor mange gange spilleren har været med. Det andet tal angiver det antal point, det er blevet til på baggrund af statistikken.

Målvogter:         Ole Erevik, Aalborg Håndbold 5,16 MEP (1)

Venstre fløj:       Søren Nørgaard, Lemvig-Thyborøn 6,24 MEP (1)

Venstre back:     Henrik Hansen, Århus Håndbold 4,10 MEP (1)

Playmaker:        Matias Helt Jepsen, Ribe-Esbjerg HH 6,92 MEP (1)

Højre back:        Simon Westh Kristiansen, SønderjyskE 3,20 MEP (1)

Højre fløj:          Patrick Wiesmach Larsen, Team Tvis Holstebro 5,41 MEP (1)

Stregspiller:       Vignir Svarvarsson HC Midtjylland 4,00 MEP (1)

Rundens hold laves af Divisionsforeningen på basis af en række statistiske oplysninger fra hver kamp.