OBS! Kampen på mandag flyttes til Esbjerg! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
24. november 2022

Kampen på mandag mod KIF Kolding kl. 18.30 er flyttet fra Ribe Fritidscenter til Blue Water Dokken i Esbjerg


Vi har netop fået en meddelelse fra Ribe Fritidscenter om, at de alligevel ikke i stand til at få de forventede og nødvendige tilladelser fra brandmyndighederne i forbindelse med vores kamp på mandag, hvilket betyder, at antallet af tilskuere skal reduceres væsentligt. Vi har solgt billetter efter det oplyste antal tilskuerpladser – faktisk var der her til morgen udsolgt. Dette antal er nu desværre blevet reduceret yderligere, hvilket betyder, at ca. 300 færre tilskuere vil kunne lukkes i hallen. Eftersom billetterne allerede er ude, ser vi os desværre nødsaget til at flytte kampen til Blue Water Dokken i Esbjerg, da vi ikke ønsker at skuffe de mange tilskuere, der allerede har hentet/købt billet.

Spilletidspunktet er stadig kl. 18.30.

Dette er desværre én af de ting, som har været ude af vores hænder, og alle omkring klubben har arbejdet på højtryk her til formiddag for at finde den bedst mulige løsning - vi beklager meget de gener, det måtte medføre!

Vi håber selvfølgelig, at I har lyst til at komme og bakke holdet op, selvom kampen er flyttet fra Ribe til Esbjerg.

*Alle som har købt billet eller har sæsonkort til Ribe vil modtage en mail fra vores billetansvarlige.*


Match Partner







Foto: Photo-Andersen.dk