Pelle håber, han hurtigt er med igen | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
17. september 2014

Et sted mellem en og tre uger vil det i følge eksperterne vare, inden Pelle schilling igen er på banen efter den skade, han fik mod BSV.

Pelle måtte i starten af anden halvleg støttes fra banen, og det så alvorligt ud. Efter kampen var der håb om, at skaden ikke var alvorlig, men røntgen har vist, at der er en revne i en knogle i foden, og samtidig er der en forstrækning i knæhasen.

- Det går allerede meget bedre. Jeg kan næsten gå, og jeg håber, at jeg er med til træningen på mandag. Men lørdagens kamp mod Lemvig-Thyborøn kommer jeg ikke til at spille, lyder det fra en ærgerlig Pelle Schilling, der fortsætter:

- Jeg havde håbet, jeg var blevet klar noget hurtigere med baggrund i det, jeg fik at vide umiddelbart efter kampen mod BSV, men det holdt desværre ikke.

- Men når alt kommer til alt, er det jo godt, at det trods alt ikke gik være?

- Det har du ret i. Lige da det skete, tænkte jeg kun: shit, det er galt det her.

- Det er brandærgerligt, at jeg blev skadet lige nu, men det er rigtigt, at det kunne være gået meget værre, siger Pelle Schilling.