Ribe-Esbjerg HH har favoritrollen mod Nordsjælland - Kampen spilles den 1. oktober kl. 18.30 i Ribe Fritidscenter. | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
29. september 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Der er al mulig grund til at nikke anerkendende mod håndboldprojektet i Nordsjælland. Med et, i ligasammenhæng, lavt budget bliver de år efter år ved med at levere seværdig håndbold. Og det er flot, at de netop har fået 8 unge 17-18-årige med ind i de nationale træningssamlinger.

Ass. træneren for landsholdet, Henrik Kronborg, er med i teamet omkring cheftræner Simon Dahl. Tobias Jørgensen, Jesper Dahl og Kasper Kisum i bagkæden er garant for mange mål. Selv om der står 0 point på den sjællandske konto, er det ikke en kamp, som REHH bare kan overstå.

Sejren i Fredericia mandag aften viste vejen op mod ligaens midte. Det var ikke mindst en fornøjelse at opleve et klogt, fightende forsvar, der sammen med stærkt målmandsspil lagde grunden til sejren. Cheftræner Kristian Kristensens arbejde med det nye hold er ved at folde sig ud. Vi ser det ikke mindst via bredden. REHH har i alle kampe mange målscorere.

Vi glæder os til kampen i Ribe Fritidscenter – og til at opleve, hvordan REHH-truppen forvalter den klare favoritrolle.


/Lars L


 

Billetter kan købes frem til kl. 17:30 på kampdagen → Billetsalg
Der vil i hallen inden pausen blive afholdt en konkurrence, hvor man kan vinde nogle lækre præmier.