Ribe Esbjerg HH skal igen op mod et tophold! - REHH spiller ude mod Bjerringbro-Silkeborg lørdag d. 11.12. kl. 16.10 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
9. december 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Det traditionelle midtjyske tophold har haft startvanskeligheder i sæsonen. En smal sejr mandag aften i Holstebro hjalp dog på den fortsatte tur op i top-4, hvor de gennem mange år har været fast inventar. Kan REHH drille dem? Lad os spørge Søren Rasmussen, der spillede i Bjerringbro-Silkeborg, før han i 2018 skiftede til REHH:

”Det bliver spændende at komme til Silkeborg. Vi skal ride videre på den energibølge, vi alle sammen mærker lige nu. Jeg oplever, at vi kommer med en god energi i kampene. Vi bakker hinanden rigtigt godt op. Vi skal fastholde det momentum, vi har i øjeblikket. Og det har været dejligt at vinde 2 ud af de sidste 3 kampe. Vi tager til Silkeborg med en fornuftig portion selvtillid”.

I den jævnbyrdige liga er alle kampe vigtige. Også kampen i Jysk Arena i Silkeborg. Vi glæder os til at følge Anders Thomsen, Søren Rasmussen og holdkammeraterne.


/Lars L


Næste hjemmebanekamp er mod KIF Kolding d. 15. december kl. 18:30 i Blue Water Dokken.
Billetterne kan købes lige her → Billetsalg